God og glad
Efteråret er lige om hjørnet, og vemoden banker på døren for mange avlere. Heldigvis findes der frø, som er glade for at komme i jorden i årets sidste måneder for at være så tidlige som muligt, når foråret kommer. Sommerguleroden F1 'Aron' er en munter, lille godbid, der byder på intens orange, søde og saftige gulerødder. Forfængelighed er ikke noget for charmøren 'Aron' - i stedet for at blive høj og slank som mange af sine slægtninge synes han, at 10 cm er en passende gulerodslængde til hans buttede form. Lad 'Aron' blive starten på en ny, sjov erfaring ved at erstatte sensommerens vemod med planlægning af en efterårssåning af en god og glad forårscharmør.