Mørkerød karisma
I blomsterbedet svæver mørkerøde blomster på høje, robuste stængler, og forbipasserende udbryder: Se, så smukke, røde margueritter! Det er nu ikke margueritter, der tiltrækker sig opmærksomhed, men den charmerende rosenkrave 'Duro'. I midten af blomsten skinner en fløjlsblød knop af tæt sammensatte, små, solgule kronblade. Fra midten stråler de ydre kronblade ud i dobbelte lag af karismatisk rød og under blomsten dannes der en kompakt klynge af fint fligede blade. Så gerne rosenkrave i potter i løbet af efteråret og lad den stå udenfor om vinteren for en tidlig start næste sæson. Et godt råd er at dyrke mange rosenkraver - så rækker de både til glæde i blomsterbedet hele sommeren og til at plukke mange smukke buketter.