
Gør din altan til en eksotisk oase – et sted for alle sanser
Forsommer – en dejlig tid med løfter om varme dage og lune aftener. For alle, der ikke har en stor have, måske bor langt fra naturen, kan altanen blive den oase, der opfylder det daglige behov for at være tæt på det grønne. Forudsætningen er selvfølgelig, at vi fylder altanen med grønt. Petunier, pelargonier og lobelier i al deres pragt, men kunne det ikke være sjovt at prøve noget nyt?