Gavmild sovetryne
I de kølige og fugtige morgentimer sover en af vores sødeste små urter. Enhver, der ser godt efter, ser små, gråblå blade i græsset. I løbet af natten har hvidkløveren ladet sine trekløver lukke sig i en øm omfavnelse. To af bladene vender sig mod hinanden, mens det tredje ligger som et beskyttende tæppe ovenpå, med den fugtbestandige grå side opad. Solens første stråler er kløverens vækkeur. Bladene folder sig ud, og hvide blomster springer ud. Når en mild, sød duft breder sig, flokkes bier og humlebier om blomsterne, som gavmildt serverer pollen og nektar. Hvis der hænger regn i luften, tager hvidkløveren også en lur om dagen. Til gengæld blomstrer den til langt hen på efteråret – hvis bare solen byder på livgivende varme.