
Gartnerens drøm
I det tidlige forår er det ikke let at være blomst. Solen kan godt varme i løbet af dagen, men om natten rammer kulden uden hensyn til den sarte skønhed. Gudskelov for stedmoderblomsterne. De trodser stædigt de givne forhold og opfører sig, som om sommeren begynder i april. Blandt disse henrivende, robuste skabninger er enhver gartners drøm, stedmoderblomsten pensé F1 'Cool Wave Blueberry Swirl'. Fra forår til sensommer flyder blomsterne ud over potter, ampler og kasser. Hele planten strutter af glæde over at eksistere og går gerne ud over krukkekanten for at se mere af omverdenen. Med F1 'Cool Wave Blueberry Swirl' møder du foråret i et hav af dejlige blomster i himmelblå, blåviolet og skinnende pastelgul.