
Havens skjulte juvel
Måske blev radisen skabt for at tilfredsstille længslen hos avlere, der rastløst traskede rundt i køkkenhaven og ventede på den første lille høst. Mens andre afgrøder kræver tid, vokser radisen hurtigt og let til en mør og velsmagende godbid. Efter kun et par uger stikker den frodige grønne top opmuntrende op af jorden og fortæller os, at høsten venter. Hvis radisen lyder navnet F1 'Pearl', er det en eksklusiv delikatesse, der gemmer sig i mulden. 'Pearl' har runde pebrede rødder og er skinnende hvid helt ind til kernen. Som andre ægte perler viser den ikke åbenlyst sin skønhed, men det er først, når den kommer op af mulden, at havens juvel åbenbarer sig.