For feinschmeckere
Som navnet afslører, er strandkålens naturlige levested miljøer nær kysten. Der krøller salt- og vindafvisende kamme af blade sig sammen i den ugæstfri jord. I England har strandkål længe været betragtet som en delikatesse takket være dens nøddeagtige stængler og broccoli-lignende blomsterknopper. De store blade har en noget bitter smag, som de britiske kystbeboere afhjælper ved at hyppe planterne, som vi gør med asparges. I løbet af efteråret gik folk ud langs strandene og dækkede strandkålen med tang. I det tidlige forår spirede så møre knopper under vinterdækket. Efter primør-høsten, den meget tidlige høst, voksede bladene, og snart blev kendere lokket tilbage til kysterne for at plukke velsmagende stilke og blomsterknopper.