En nordisk mester
Som en af de få afgrøder har kålroen ingen vilde slægtninge. I løbet af 1600-tallet så den dagens lys i Norden gennem en krydsning mellem majroe og havekål. Dette var før kartoflen havde gjort sit indtog, og behovet for sunde og hårdføre afgrøder var stort. Da kartoflen for alvor stormede ind i de nordiske husholdninger i 1800-tallet, gik kålroen – også kendt under navnet kålrabi i Danmark – efterhånden lidt i glemmebogen som menneskeføde herhjemme, ikke mindst fordi den havde fået et dårligt ry under 1. verdenskrig, hvor mange, især sønderjyder, måtte holde sulten fra døren ved at spise kålroer. I dag, hvor vi atter har fået øjnene op for rodfrugters gode egenskaber, er det dog værd at invitere kålroen ind på middagsbordet igen. For kålroer er faktisk den grønsag, der indeholder mest C-vitamin - og så er den rig på kostfibre. Kålroer kan f.eks. koges, dampes, gratineres, rives til råkost eller blandes i salater. Smagen er mild og kålagtig. Prøv kålroe 'Champion' og lær en nordisk mester at kende.