
Mindeværdig elegance
I havens blomsterbede findes snart en hel verden af mangfoldige karakterer. Nogle blomstrer kun ganske kort – vidunderlige og iøjnefaldende blomster på svajende stilke, der kun findes i fuldt flor i få uger. Andre indtager en stabil plads i blomstermængden hele sommeren og ind i efteråret. Det sidste gælder enkeblomsten ’Fire King’ – en etårig, som gerne vil huskes. På stabile, men dog fine stængler, rejser den knaldrøde blomst sig elegant over løvet. Den springer ud i juli og kan blomstre helt til efteråret sætter ind. Enkeblomsten ’Fire King’ har fine detaljer som de hvide pift blandt de skarlagensrøde blomsterblade og en skøn duft. Så frøene, hvis du vil have en elegant tilføjelse til sommerens blomster, der er lige smuk om den pryder haven eller optræder i sommerens buketter, friske som tørrede.